Permanente afgrøder og skovlandbrug kan være et godt match til arealer med sprøjtefri aftaler og aftaler om ekstensiv drift

Kort over sårbare områder og drikkevandsdannende områder der prioriteres af Århus Vand

Regen Farmer samarbejder nu med flere vandværker i forbindelse med indgåelse af frivillige aftaler om sprøjtefri og ekstensiv drift på landbrugsjord i sårbare drikkevandsdannende områder, sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Vi har bl.a. indgået et samarbejde med Århus Vand hvor vi rådgiver lodsejere omkring deres drifts-mæssige muligheder under frivillige sprøjtefri og ekstensive aftaler. Derudover giver vi løbende input til udformning af aftalerne, så de bedst muligt stiller lodsejerene gunstigt.

Som Danmarks førende rådgiver indenfor især økologisk skovlandbrug, er vi godt klædt på til at rådgivere omkring skovlandbrug med sprøjtefri og ekstensiv drift. Det er stadig muligt at være økolog på arealer hvor der indgås frivillige aftaler med vandværker. Det er dog ikke et krav at man bliver registreret som økolog og rent driftmæssigt og administrativt har de frivillige aftaler nogle andre rammer end økologien.

I nogle henseneder kan der rent driftmæssigt være en større frihed i de frivillige aftaler, som kan gøre det mere attraktivt for nogle lodsejere, der af den ene eller anden grund ikke er klar til at give sig i kast med et økologisk skovlandbrug.

Overvejer du at indgå en frivillig-aftale med dit vandværk og er du interesseret i vejledning omkring de forskellige muligheder og begrænsninger de forskellige aftaler indebærer, så kontakt os for en uforpligtende snak.