Design af Skovlandbrug med markdrift i England

Billede af skovlandbruget – Træbælte med valnød (George Sly – 2024)

Projektet

Tilbage i 2021 blev Regen Farmer kontaktet af George Sly fra England med henblik på at få designet et skovlandbrug til hans marker. George er ejer af Horizon Agriculture som producerer såmaskiner til no-till og conservation agriculture og han driver samtidig sit eget landbrug. Regen Farmer hjalp med design og kortlægning af skovlandbrugs-systemet som blev etableret i 2021/2022. I 2024 udvides arealet under skovlandbrug med yderligere 25 ha hvor Regen Farmer igen bistår med design og kortlægning med henblik på etablering i foråret 2025.

Træbælte med hassel (George Sly – 2024)

Design af skovlandbruget

Designet kombinerer skiftende rækker af hassel og valnød. Under rækkerne af træer og buske er der bælter med græs af 4 m bredde. Mellem hvert bælte er der 28 m med markafgrøder.

Sorter af valnød er “Fernor” som primærsort og “Franquette” som bestøversort. Sorter af hassel er “Tonda Romana”. Som ammetræer for valnød blev der etableret birk, el og fuglekirsebær.

Med små 40 ha som skovlandbrug er det planen at nødderne skal tørres og forarbejdes på gården.

Skærmbillede fra RegenWorks software med plante-layout for skovlandbruget

Optegning af skovlandbruget

Skovlandbruget blev optegnet i RegenWorks med udgangspunkt i den fastlagte dimensionering og de valgte arter. Derudover blev der indsat en forager på 28 m.

Rækkerne med træer blev forskudt 50 cm ift. midten af græs-bælterne, med henblik på at gøre mere plads til kørsel med maskiner i den ene side af træbælterne. Derudover blev de første træer i hvert bælte plantet 3 m inde i bæltet for at sikre afstand til maskinerne i forageren, når træerne vokser sig store.

Se designet for Georges mark i RegenWorks software her.

Etablering af træer i skovlandbruget (George Sly – 2022)

Etablering af træer og buske

Fra RegenWorks blev designet eksporteret som GPS koordinater til opmåling af skovlandbruget på marken med GPS. På den måde er det nemt at overføre design fra computer til marken og sikre høj nøjagtighed.

Etablering blev udført over et par dage med hjælp fra venner og familie. Træer og buske blev plantet med håndkraft. Ved etablering blev træer og buske udstyret med et planterør.

“Tak til Regen Farmer for at hjælpe os med at sætte dette op. De kan klart anbefales.” (Oversat fra Engelsk)

George Sly
De første nødder begynder at vise sig (George Sly – 2024)

Næste fase går i gang

Skovlandbrug behøver ikke være enten-eller og mange vælger at etablere et mindre arealer for at prøve drift-metoden af for derefter at udvide til et større areal. Det er også tilfældet hos George, der efter omlægning af de første 15 ha i 2021 til skovlandbrug, nu omlægger yderligere 25 ha, hvor Regen Farmer endnu engang bistår med assistance til designet.

Få hjælp til design og etablering af dit skovlandbrug.