5. Oktober (Jylland) – Bliv cider-producent for en dag

kr.400.00kr.470.00

Varenummer (SKU): N/A Kategori:

Overvejer du at producere cider og har du allerede plantet dine første æble-træer eller har du måske allerede lavet den første cider og ønsker inspiration til hvordan du kan forbedre kvalitet og afsætning – Så er dette arrangement lige noget for dig!

Tag med i æbleplantagen, når der høstes æbler hos Mergelsø Cider. Du får indblik i hvordan en successful økologisk cider-producent driver sin plantage med gamle danske æblesorter, producerer sin cider og afsætter sine produkter.

Program

10:00 – 10:45 Introduktion til Mergelsø og markvandring v. Jørgen, ejer af Mergelsø.

10:45 – 11:45 Høst af æbler (Husk praktisk tøj. Der er handsker til alle)

11:45 – 12:30 Frokost

12:30 – 13:15 Produktion af den gode cider – Gennemgang af faciliteter, process, produktet, kvalitets-sikring m.m.

13:15 – 13:45 Smagning af cider

13:45 – 14:30 Afsætning

14:30 – 15:00 Netværk mellem deltagere

Praktisk:

  • Tidspunkt: 5. Oktober fra 10:00-15:00
  • Varighed: 5 timer
  • Lokation: Frederikshåbvej 4B, 6623 Vorbasse

Prisen gælder for én person og købet kan ikke refunderes. Billetten kan videresælges f.eks. via facebook.

Man kan medbringe sin egen frokost eller vælge det som tilkøb, så sørger vi for den.

Man står selv for transport til adressen. Hvis det er helt umuligt, så skriv til os, så finder vi en løsning.

Om Mergelsø 

Mergelsø er lille gård på 7 ha med skov, sø, æble og frugtplantage – en naturperle midt på den jyske højderyg tæt på Vorbasse. Mergelsø har en samling af gamle danske æblesorter, pærer, blommer, og anden frugt og bryggeriet er placeret midt i plantagen. Kvaliteten af vores råvarer er kort sagt optimal. Vi overtog Mergelsø fra Lone’s forældre tilbage i 2012 og har siden ryddet skov langs bredden af søen for at plante æbletræer. I 2016 bryggede vi vores første kommercielle cider og siden er produktionen vokset i takt med at træerne bærer flere og flere æbler.

Med de unikke naturressourcer vi forvalter, har vi valgt at producere udelukkende på naturens præmisser. Dette betyder ingen tilførsel af gødning og ingen kemi i plantagen. I bryggeriet tilfører vi heller ikke nogen former for kemi til rå-mosten. Gæren er den naturligt forekomne på æblerne og vi anvender ikke enzymer eller svovl. Mergelsø fik i 2017 økologisk autorisation.

Om Ciderne

I efteråret samles æblerne ind i takt med at de fuldmodne og falder af træerne. Efter grundig vask og frasortering rives æblerne til lind pulp og presses til råmost. Tankene fyldes og 1. gæringen foregår koldt (ca. 8 grader) med løbende om-stikninger for at yderligere at sænke gæringens hastighed. Efter nogle måneder er det naturligt forekommende sukker i råmosten forgæret og den halvfærdige cider fyldes på champagneflasker. 2. gæringen på flasken er her, hvor den store transformation sker, og det tager tid – måneder. Den restgær der sørgede for 2. gæringen på flasken fjernes nu ved degorgering. Flaskerne efterfyldes, får ny prop, bliver etiketteret og er klar til salg ca. et år efter høsten.

Vildgæret og koldgæret
Frugt knuses men presses ikke  og gæres sammen med æblejuicen i 1-3 måneder inden presning. Det giver en intens frugtsmag.
Gæres op til 12 -14 % alkohol og tilsættes en 60% hvedesprit således at en samlet alkoholprocent bliver 21% på den færdige flaske. Fadlagring på egefade ca. 3-6 måneder afhængig af faddet. Alt er økologisk.
Frokost

Medbring egen frokost, Tilkøb frokost